Opholdsstedet Dalen

Vi gør dét, vi siger, vi gør

Børn og unge gør det bedste de kan!

Dalen er et mindre opholdssted, der er naturskønt placeret på en nedlagt landejendom midt mellem Silkeborg og Viborg. Vi er godkendt til 8 børn/unge fra 5 år til 18 eller 23 år.

På Dalen tager vi afsæt i, at alle mennesker skal mødes med respekt, omsorg og hjertevarme. Vi tror på, at de børn og unge, der kommer til os, er børn i vanskeligheder snarere end at de er mennesker med problemer.

“Vi tilbyder et anbringelsessted, hvor der ikke er misbrug, og hvor der yderst sjældent er fysiske konflikter”

Opholdsted der skaber tryghed for de unge

Børn og unge skal ikke repareres, fikses eller opbevares. I alt fald ikke hos os.
Hos os skal de mødes med åbenhed, ærlighed, tydelighed og omsorg.

Vi sigter mod at skabe så meget tryghed, ro og stabilitet for hvert enkelt barn eller ung, at der skabes mulighed for sammen med det meget kompetente personale at finde frem til ressourcer, ønsker og drømme.

Det er vigtigt for os, at Dalen først og fremmest er børnenes og de unges base – derfor har vi en kerneværdi om at skabe mest mulig hjemlighed.

GALLERI

Her bor vi

“Vi har stort fokus på at gøre børn og unge i stand til at mestre livet - også efter anbringelsen her”