Samarbejde og kontakt med Dalen

Vores afsæt er, at det bedste for børn og unge er, hvis I forældre og vi på Dalen taler godt sammen. Vi vil gerne samarbejde om og med jeres barn.

Lige når jeres barn flytter ind er der mange praktiske ting, der skal på plads. Samtidig skal vi alle lære hinanden at kende. Der er to pædagoger fra Dalen, som er modtage-team for jeres barn. De er mest omkring barnet og har den primære kontakt til jer..

Din kontakt til Dalen

Efter noget tid bliver barnet tilknyttet et team og får et antal team-pædagoger. Alle pædagogerne kommer til at være omkring jeres barn og I kan altid få kontakt til det personale der er på arbejde. Men team-pædagogerne bliver dem, der har den primære kontakt med jer. Det er også dem, der deltager i møder med jer om jeres barn.