Personale og normering

Du kan se vores personale her.

Vi har en forholdsvis høj normering i forhold til målgruppen. Det betyder at der er 1 pædagog til 3 børn. Oversat til hverdagen ser det sådan her ud (hvis der er 7 eller 8 børn indskrevet):

Personale om morgenen:
Der er 2 pædagoger om morgenen indtil børnene er sendt i skole.
Ved børn i opstart / med særlige aftaler kan der være ekstra.

Personale i dagtimerne:
Vi lykkes rigtig godt med at få børn og unge afsted i skole. I dagtimerne / i skoletiden er der som udgangspunkt 1 pædagog på Dalen. Derudover kan der være vores pedel, vores administrative medarbejder, leder og/eller afdelingsleder.
Hvis der er børn i opstart, er der ekstra personale til det i dagtimerne.

Personale eftermiddag, aften, weekends og ferier:
Der er 3 medarbejdere eftermiddag, aften, og weekends i børnenes vågne timer.
Den ene kan, efter konkret vurdering, være vores pædagogstuderende, der er i praktik.

Vi bruger aldrig eksterne vikarer. Vores børn og unge skal ikke opleve, at der kommer nogen, de ikke har mødt eller er introduceret til. I stedet har vi et antal ansatte uden fast timetal. De kan være uddannede pædagoger, studerende eller uden pædagogisk uddannelse. Men vi forholder os aktivt til deres kompetencer og sikrer, at indsats og tilgang er i overensstemmelse med Dalens værdier og Dalens metode.

Nat:

Der er 1 vågen medarbejder på Dalen om natten.
Vi har som minimum én vågen personale til stede om natten. Efter konkret vurdering kan der også være en hvilende, der kan kaldes til ved behov.

Ovenstående er udgangspunkt.
Vi sikrer altid at der er tilstrækkeligt og kvalificeret personale til stede. Hvis vi har en aftale om en ekstra indsats, fx i opstart, så er der ekstra personale til at yde indsatsen.

Alle der er ansat i team-pædagogiske stillinger har som minimum en pædagogisk grunduddannelse. Vores faste personale er uddannet i KRAP og vi vægter faglig sparring, udvikling og supervision meget højt.