Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

For studerende

Almene oplysninger om praktikinstitutionen

Institutionstype/foranstaltning:

  • Antal børn / unge / voksne
  • Antal stuer / afdelinger

Opholdsstedet Dalen er et socialpædagogisk opholdssted normeret til 8 børn og unge i alderen 5 – 18 (23) år.​

​Ansatte:

(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper)

På Dalen arbejder fortrinsvist pædagoger og pædagogisk personale.​

Praktikvejlederens kvalifikationer:

Vejledernes navn(e)

Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen​

Pædagoguddannelse: x

Praktikvejlederuddannelse: x
Med eksamen på PD niveau


Praktikvejlederuddannelse

Med eksamen på kursist niveau

Praktikvejlederkursus : x
(3 dages kursus)

Diplomuddannelse: x

Andet/ andre uddannelser:
Hvilke: Efteruddannelse i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik)

Navne: Trine Rasmussen og Helene Mikkelsen

Navne: Helene Mikkelsen​

Formål: jf. lovgrundlag.​

Godkendelsen er givet i henhold til lov om social service § 142 stk 5.

Anbringelse på opholdsstedet skal ske i henhold til lov om social service § 52, stk. 3, nr. 8, eller § 76, stk. 3, nr. 1​

Karakteristik af brugergruppen:

Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe.​

Børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer

Børn og unge med tilknytnings – og kontaktforstyrrelser

Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser bla. ADHD

Børn og unge med tab og traumer efter alvorligt omsorgssvigt

Børn og unge der har været udsat for seksuelle overgreb/vold​

Arbejdsmetoder:

Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor​

Vi tilstræber at hverdagens tilrettelægges med henblik på at afspejle et almindeligt familieliv.

Vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn, hvor vi mener at alle gør det bedste de kan.

Metodegrundlaget tager udgangspunkt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik).

Vi anvender det visuelle støttesystem, Boardmarker, for de børn og unge som profiterer heraf.​

Tværprofessionelt: samarbejde:

Faggrupper som institutionen samarbejder med.​

Sagsbehandlere, eksterne psykologer, lærer og pædagoger​

Arbejdsforhold:

Forventes den studerende at arbejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?​

Den studerende indgår i et 6 ugers rul på lige fod med Dalens øvrige medarbejdere, men arbejder generelt aldrig alene og har derfor heller ingen nattevagter.

Den studerende er, som udgangspunkt, på arbejde nytårsaften.​

Øvrige oplysninger:​

For at være studerende på Dalen må det anses at være nødvendigt at den studerende har kørekort.

Det forventes at den studerende deltager i fælles supervision med en ekstern konsulent.​

Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

3. Praktikperiode ”Den pædagogiske profession” og ”Specialisering” (6. semester)

Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF'er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen.

Specialiseringsområder:

Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution?


Børn og unge : x


Mennesker med nedsat funktionsevne:


Mennesker med sociale problemer: x

Linjefagsområder:

Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?:

Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt.

Sundhed, krop og bevægelse: 1

Udtryk, musik og drama: 3

Værksted, natur og teknik: 2

Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7:

Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan

a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession,

b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,

c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt,

d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og

e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.​

Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

  • gennem relevante diskussioner og refleksioner på vejledningstimerne
  • mulighed for tilegnelse af relevant faglig viden på personalemøder og ved supervision med ekstern psykolog
  • gennem daglige diskussioner og refleksioner i løbet af en vagt og evt. evaluering ved vagtens afslutning
  • adgang til relevant faglitteratur
  • mulighed for at planlægge og udføre pædagogisk udviklingsarbejde​

Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8:


Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan

a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen,

b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder,

c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og

d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde.​

Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

  • den studerende bedes forholde sig til det metodevalg vi har gjort os på Dalen
  • der vil ved vejledning vil være mulighed for at diskutere metoden
  • der vil være mulighed for, at blive guidet ift. metodikkens praksis af såvel vejlederen som det øvrige personale
  • der vil være mulighed for at deltage aktivt på personalemøderne, bla. ved brug af den studerendes punkt

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7:

(se også de fælles CKF'er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1)


3. praktikperiode: Den pædagogiske profession:

a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt.


F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen?

b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.


F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc.

Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision ,interview, livshistorie?

c) Professionens vidensformer,

faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder.


F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc.

Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc.

Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc.


d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling.


F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces?

Centralisering/ decentralisering,?

Medbestemmelse, selvforvaltning?

Læreplaner/handleplaner?


e) Professionsbevidsthed og -identitet.

F.eks.

Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og – identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed?

Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt?


f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret?

Hvilke samarbejdspartnere?

Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde?

Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner?

Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde?​

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen:

  • Omsorgsvigtede børn og unge
  • Udviklingsforstyrrelser
  • Almindelig daglig læring
  • Seksuelt krænkede
  • KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik)
  • SMTTE-modellen
  • BB-Journalsystem
  • Boardmarker
  • Livshistorie
  • Relationsdannelse
  • se punkt b
  • vi forholder os til den samfundsmæssige udvikling, professionens historik og kulturelle udvikling med udgangspunkt i vores pædagogiske hverdag og den relevans det må have herfor.
  • vi søger en konstant professionsbevidsthed igennem ekstern supervision og kurser, hvor vi forholdes til egen pædagogisk praksis og vores faglige og personlige bevægegrundlag
  • vi samarbejder bla. med psykologer, socialrådgivere og andre konsulenter, som bidrager til vores metakommunikative processer

Institutionen som praktiksted:


Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på?

Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i?

Andet:

Den studerendes arbejdsplan:​

  • Opholdsstedet Dalen har ingen overenskomst.
  • Det forventes at den studerende deltager på personalemøder, ved supervision, årligt planlagte arrangementer og evt. kurser
  • Den studerende arbejder i gennemsnit 32,5 timer pr. uge.
  • Den studerende indgår i et 6 ugers rul, som fortrinstvist vil være aften og weekendarbejde.

Angivelse af relevant litteratur:​

Killén, Kari: Omsorgssvigt er alles ansvar

Storgaard, P. og Metner L.: KRAP – Kognitiv, ressourcefokuseret pædagogik

Thorning, Marion: Mens tid er

Stellard, Paul: Gode tanker – gode følelser

Hertz, Berit: Anderkendelse i børnehøjde

Wahlström, Gunilla: Kirré​

Organisering af praktikvejledning:

Hvordan og hvornår gives der vejledning?​

  • Vejledning aftales individuelt med den studerende, vi anbefaler at der hver anden uge aftales 1 – 1½ times struktureret vejledning.
  • Derudover vil hele personalegruppen stå til rådighed under og ved afslutningen af en vagt.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution:

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)​

  • Ved bekymring om praktikkens forløb eller udfald kontaktes praktiklæren hurtigst muligt i samarbejde med den studerende.​

Centrale kundsskabs- og færdighedsområder for specialiseringen, jf. bilag 8. Beskrivelse af praktikinsitutionens specialiserings-muligheder

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:

BØRN OG UNGE:​

a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.

F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis?

Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)?​

  • Vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn, med en anerkendende relationel tilgang.​

b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen?

Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis?​

  • Der arbejdes langsigtet med børnene, idet det forventes at de skal være anbragt i en længere periode.
  • Der arbejdes med livshistorie, idet de unge er eksperter i eget liv, hvilket der tages udgangspunkt i via relations arbejde, med andre børn og voksne.

c) Inklusion og eksklusion.

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion?

Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der?​

  • Vi arbejder tilnærmelsesvis så inkluderende som muligt ved at tage udgangspunkt i den enkeltes behov, ved at se på ressourcer og potentiale frem for problematikker.​

d) Omsorg, magt og relationsdannelse.

F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe?Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med?​

  • Børnene profiterer af en høj grad af struktur og genkendelighed, hvilket præger det pædagogiske arbejde samt hverdagen.​

e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.

F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis?​

  • børnemøder
  • massage
  • indendørs hal
  • træværksted
  • skov
  • fodboldbane
  • spillerum​

f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner.

F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder?​

  • børnemøder
  • statusmøder med udgangspunkt i statusbeskrivelser
  • samarbejde med forældre, sagsbehandlere, evt. psykolog, lærer, ect.​

g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.

F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov?

Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet?

Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen?​

  • der arbejdes ud fra en høj grad af struktur og forudsigelighed
  • børnenes adfærd afspejler ikke altid samfundets normer, men vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn, da vi mener at alle mennesker gør det bedste de kan

h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.

F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed?

Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med?​

  • ved at tage udgangspunkt i de ressourcer, det enkelte barn har til rådighed
  • ved at bruge livshistorie som et pædagogisk redskab
  • ved at arbejde kognitivt med aktuelle problematikker​

i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.

F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter?​

  • Godkendelsen er givet i henhold til lov om social service § 142 stk 5.
  • Anbringelse på opholdsstedet skal ske i henhold til lov om social service § 52, stk. 3, nr. 8, eller § 76, stk. 3, nr. 1
  • § 50​

k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.

F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden?

Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang?​

  • vores børn og unge benytter forskellige skoletilbud ud fra individuelle vurderinger
  • vi arbejder i et tæt samarbejde med skolerne
  • vi tilstræber at børnenes hverdag er så familielignende som muligt med alt hvad det indebærer at forskellige fritidstilbud​

Periodens centrale kundsskabs- og færdighedsområder, jf. bilag 8

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:

MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER:​

a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.

F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis?

Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)?​

Se afsnittet ”børn og unge”​

b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen?

Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?​

Se afsnittet ”børn og unge”​

c) Inklusion og eksklusion.

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion?

Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der?​

Se afsnittet ”børn og unge”​

d) Omsorg, magt og relationsdannelse.

F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe?​

Se afsnittet ”børn og unge”​

e) Opsøgende arbejde og interventionsformer.

F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde?

Hvilke interventionsformer anvendes?​

Se afsnittet ”børn og unge”​

f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.

F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen?

Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse?​

Se afsnittet ”børn og unge”​

g) Brugerinddragelse og rettigheder.

F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder?

Hvordan kommer det til udtryk?

Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette?​

Se afsnittet ”børn og unge”​

h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.

F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter?​

Se afsnittet ”børn og unge”​

i) Misbrug og psykiske lidelser.

F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen?

Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen?

Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger?​

  • Alkoholskadede børn
  • ADHD
  • Omsorgssvigt
  • Der arbejdes individuelt ud fra et positivt menneskesyn med en anerkendende tilgang

j) Truede familier, sorg og krise.

F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier?

Hvordan arbejdes der med sorg og krise?

Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis?​

  • Samarbejde med forældre/pårørende
  • Inddragelse af sagsbehandlere samt andre samarbejdspartnere

Opdateret d.10.10.2011​

Kontakt os på

Tlf.: 87 70 28 00

Leder Katrine Pedersen

Mobil: 23818213

dalen@opholdsstedetdalen.dk​

Opholdsstedet Dalen • Lillemøllevej 16, 8620 Kjellerup - Find vej med Google Maps

Tlf.: 87 70 28 00dalen@opholdsstedetdalen.dk • CVR-nr: 18336642